Live casino

Live casino 2018

I tusindvis af år har mennesket spillet spil, enten alene eller med hinanden. Man har spillet i alle lag af samfundet og i alle dele af verden. Og man har spillet både for underholdningens skyld, men meget ofte også for penge. Spillet – uanset hvilken form det tager – kan nemlig være den perfekte kombination af underholdning og gevinst, sjov og alvor, held og evner. Alle kan spille, men ikke alle kan nødvendigvis mestrer spillet.

Alle spil har imidlertid deres egen form og natur, og de kan have forskellige formål og krav. I nogle spil er det, det rene held der gælder. Spilleren er i disse tilfælde ikke selv i kontrol over, hvordan spillets udfald bliver. Det gælder for eksempel for den populære spilleautomat. Spilleren trykker egentlig bare på knappen, og derefter er det heldet og maskinen der styrer slagets gang og afgør, hvordan det hele ender. Spilleren kan ikke gøre så meget andet end at håbe og bede til, at de spindende hjul lander på en favorabel kombination.

For nogle spillere er det den bedste form for spil. Afgørelsen og handlingen er taget ud af deres hænder og er ikke deres ansvar eller skyld. Det kan næsten virke forløsende for dem at trykke på knappen og give slip, mens deres skæbne bliver afgjort uden, at de selv kan eller er nødt til at lægge planer og strategier for at overleve. Det er ganske enkelt op til de højere magter.

Samtidig er denne type spil ofte brugt som afslapning og som en hyggelig måde at vinde nogle mindre gevinster på. Spillemaskinen er som regel et hyggespil. Det er ikke her de store indsatser er på spil og alt bliver sat på et bræt. Man ofrer lidt småmønter ad gangen og håber på at få lidt flere hjem igen. Det er spillet i sig selv, de drejende hjul og spændingen, når de lander i deres uforudsete kombinationer som driver værket.

I den modsatte ende af spillepladen er de famøse kortspil, som kræver en helt anden koncentration og ikke mindst viden og evner for at give noget positivt af sig. Hvad end der er tale om Blackjack, Poker eller Bridge er kortspillene en kultur for sig selv blandt alverdens spil. Underholdningsværdien er selvfølgelig en afgørende faktor præcis som i andre former for spil, men man må nok sige, at der netop i forbindelse med disse spil, når der altså er rigtige slanter på højkant, er tale om en meget bevidst og alvorlig forventning om gevinster. Det er ikke for sjov, når der bliver stakke af poker-chips på bordet.

Vi der ikke selv har prøvet at sidde rundt om spillebordet på et glitrende kasino et sted i verden, omgivet af spillefugle og med farverige chips i lommen, har formentlig set hele showet på film. Hollywood har ofte stillet skarpt på dette helt særlige sted og med god grund. For det er svært at finde noget mere konkret og forholdsvist uskyldigt, der samtidig rummer så meget intensitet, koncentration, og hvor forskellen mellem fiasko og succes kan være forsvindende lille.

I mange af disse film ser vi James Bond-lignende gangster typer, som sidder med deres poker-fjæs i en nypresset smoking og smider kortene på bordet, mens millioner af dollars skifter hænder på få minutter. Disse former for scener har uden tvivl været med til at gøre kortspillet til noget ganske særligt i de fleste menneskers bevidsthed.

Kortspillet er kasinoets konge

Ja, men kan måske endda sige, at kortspillet er spillenes kongelige.

Men det skyldes ikke bare portrætteringerne på det hvide lærred. Den næsten mytiske og skæbnesvangre stemning, der knytter sig til kortspillet, skyldes helt sikkert også, at det jo netop er i forbindelse med disse spil, at mennesker for alvor har noget på spil og at skæbner bliver afgjort.

Kortspillet, det klassiske casino spil, om det så er Blackjack eller Poker, er den ultimative underholdning for dem som tør og kan. Det er her, at spillet i sig selv får sin egen identitet og et sagnopspundet navn man som spiller blot er en del af for en kort tid som en forbigående gæst. Ingen ejer disse typer spil. De ejer spillerne.

Derfor er det også dumt og naivt at indlade sig på disse spil, i hvert fald hvis der spilles for alvor og om penge, uden at man først har sat sig grundigt ind i regler og spillets detaljer forinden. Disse spil kræver nemlig, at de der sætter sig om bordet har evnerne, overblikket og viden nok til at lægge en strategi. Det er strategien og aflæsningen af modspillerne, som er det helt afgørende her. Det er således alt andet end at trykke på en knap. I kortspillene er man selv i spil og hvert et træk kan få fatal eller fantastisk betydning. Kortspillet er derfor det mest krævende spil, men også det spil som rummer allermest af det, som inkarnerede spillere elsker og drives af: mod, håb og tro på eget held og evner.

En mellemting mellem spillemaskinen og spillekortene er rouletten. Her er meget også op til heldet lige som det er i forbindelse med spilleautomaten, for der er grænser for, hvor meget indflydelse man som spiller har på den lille kugles vej ned gennem den roterende skive før den rammer på en farve og et nummer.

Men alligevel er der dog tale om en mulighed for taktik. Ikke mindst når man spiller sammen med andre. For i roulettespillet er det muligt at tage de andre spilleres satsninger med ind i sine egne overvejelser og derved øge eller sænke sine egne muligheder for gevinst. Og så kan man selvfølgelig også gøre sit bedste for at give kuglen det rette håndelag, som sørger for, at den triller lige ned i det felt, som man ønskede sig. Igen vækkes der minder om diverse Hollywood produktioner. Rouletten er nemlig næst efter kortspillet det spil, som igen og igen er blevet vist i amerikanske film, hvor den omdrejningspunktet for knald eller fald.

Spil er ej blot til lyst

At spille for sjov eller at spille for alvor. Det er det store spørgsmål. Kan man overhovedet det ene uden det andet? Underholdning og alvor hænger tilsyneladende uløseligt sammen, når vi spiller. For vi spiller for at vinde. Uanset om vi spiller for sjov eller for alvor. Og uanset om vi spiller om penge eller æren alene.

Når vi spiller for sjov er det ofte underholdningen og samværet med andre mennesker, som er det interessante og formålet med spillet. Det er det vi spiller for: at underholde hinanden sammen. For nogle er spillet dog aldrig bare for sjov. Alle familier rummer vist mindst én dårlig taber, som går mere op i at vinde end den gode stemning. Det er ikke alle, der kan finde ud af at praktisere den ældgamle devise om tab og vind med samme sind. Eller det handler ikke om at vinde, men om at være med.

De to gamle ordsprog er selvsagt mere eller mindre helt ude af spillet, når der er tale om at spille for alvor og at spille om penge. Selvfølgelig kan det sociale element også stadig være i spil, når spillet tager en drejning og får en mere seriøs slagside. Ikke desto mindre får spillet et andet lag, en anden følelse og en anden alvor, når der er tale om spil, hvor der er penge involveret.

Penge er en alvorlig sag for de fleste. Vi taber dem nødigt og vinder dem gerne. At miste penge kan være alt fra surt og frustrerende til decideret undergang og ødelæggelse. Derfor vil spil der involverer penge altid være alvorligt. Det er ikke muligt at vinde og tabe penge med samme sind.

At komme til penge er en fornøjelse uden lige, fordi penge betyder muligheder. Og i de øjeblikke, hvor gevinsten lander i vores hænder, kan disse muligheder synes uanede.

Gevinsten, den store pengepræmie, er så tiltrækkende, fordi den er drømmen om den frihedsfølelse og det håb, som den store gevinst fører med sig med alt, hvad den bringer af muligheder. Det er den drøm som giver os blod på tanden og lyst til at spille. Til at sætte penge på højkant frem for at samle dem til bunke. Spillet er således, og har altid været, en manifestation af vores inderste længsler, håb og ønsker. Derfor er der ikke noget at sige til, at vi bliver ved med at søge det.

Blackjack, roulette og alle de andre klassikere er online og på live casino

Glæden ved spil – ikke mindst de spil der involverer penge – er således en gammel historie. De store klassiske casinoer som Las Vegas var før i tiden de helt store trækplastre, når det gjaldt gambling. Folk kom langvejs fra for at tage ud i ørkenen til denne fantastiske fantasi-by, hvor alt synes muligt. Det var muligt at spille om penge, se utrolige shows, som man ikke havde set mage til, spise godt og drikke farverige drinks. Det kan man stadig. Men meget har ændret sig siden da, og det er ikke længere nødvendigt at tage helt til Las Vegas eller et andet af de store casinoer i verdens storbyer for at få afløb for sin spillelyst og sin lyst til at vinde penge.

Med internettets komme har de klassiske casinoer fået konkurrence til stregen, for på nettet skyder flere og flere spillesider og online casinoer op. Her kan der spilles alt fra klassikerne i kortspil – Blackjack, roulette og Texas Hold’em – til et uanet antal spillemaskiner- og automater, som for længst har givet den klassiske enarmede tyveknægt baghjul. I dag er det kun fantasien der sætter grænser for de mange forskellige udtryk og former som disse spil kan tage.

Men det allermest revolutionerende er vel, at udviklingen også har givet plads til at gå på online live casino. Det betyder, at man hjemme fra sofaen er i stand til at spille live som på et rigtig casino. Der er en dealer, som deler ud og repræsenterer spillet. Et menneske i kød og blod, og således ikke bare en automat. På den måde er man stadig i stand til at få den autentiske casino oplevelse, selvom man befinder sig i ro og mag i sit eget hjem. Eller hvor man nu befinder sig, når man har brug for et spil.

Live casino er således næste generation i spillets og gamblingens lange historie. En ægte spiller med respekt for sig selv begår sig i dag lige så godt på skærmens live casino som på de bonede gulve (eller snavsede væg-til-væg-tæpper) i virkelighedens casinoer.

Vælg altid en dansk spiludbyder

Et godt råd til danske spillere, som spiller om penge online og på live casino, er altid at vælge en dansk udbyder af spil og live casino. Det er der to rigtig gode grunde til. For det første bør man altid vælge danske spillesider af sikkerhedsmæssige grunde.

I Danmark sørger den danske spillemyndighed, Spillemyndigheden, nemlig for, at casino spil – på nettet såvel som ude i virkeligheden – foregår på en fair og lovlig måde. De online casinoer, herunder live casino, er således underlagt de samme regler som andre casinoer ude i virkeligheden og de reglerne bliver håndhævet af den danske spillemyndighed.

Det betyder, at når du vælger en dansk spilleside, som har fået tilladelse til at drive casino af den danske spillemyndighed, er du sikret et fair og lovligt spil, hvor du får dine gevinster udbetalt og ikke bryder regler og retningslinjer for spil i Danmark. Der er således en garant for, at du ikke bliver offer for en smart fidus eller et meningsløst ”spil”, som kun har til formål at franarre dig dine penge og oplysninger. Underholdningen er vigtig, men det er dog ærgerligt at opdage, at det håb man havde om at vinde gevinster var en joke og mest af alt til underholdning for en snydesides bagmænd.

De spillesider som har fået spillemyndighedens tilladelse, reklamerer som regel tydeligt med den et sted på deres side. Så det er nemt at finde ud af, hvorvidt en side er i orden. Du skal bare se efter certifikatet fra den danske spillemyndighed.

En anden virkelig god grund til at vælge danske sider er, at du ved at vælge danske spillesider med tilladelse fra den danske spillemyndighed, får dine gevinster skattefrit. Du skal altså ikke betale skat af dine gevinster, når du som dansker spiller på danske spil online eller på live casino. Det må siges at være en virkelig god grund til at vælge noget frem for noget andet! Ikke at skulle betale unødig skat! Det gør unægtelig spilleglæden noget større, at du har mulighed for at stikke hele gevinsten direkte i lommen uden først at skulle sende nogle af dem videre til skattefar. På den måde begynder dine sejre jo virkelig at ligne noget.

Fordelene ved live casino er mange

Men hvorfor gå ind på et live casino på nettet frem for at bevæge sig ud blandt andre mennesker og ind på et klassisk live casino – det vil sige et casino ude i virkeligheden, live? For det første udelukker det ene ikke det andet. Et live casino online kan være et fint supplement til de store oplevelser på byens ”rigtige” casinoer. Det er ikke altid, at en tur til et casino med alt, hvad det indebærer af transport, drinks og samvær med fremmede mennesker, er det man lige står og drømmer om, selvom man har lyst til et spil.

Derudover giver et live casino mulighed for at tilgå et spil lige når det passer én. Det er altid muligt at finde et live casino som har åbent og en live dealer klar, når du har brug for et spil eller en gevinst. Du behøver derfor ikke begrænser dig til bestemte åbningstider og arbejdstider.

Du behøver heller ikke forholde dig til dresscodes eller andre regler, der begrænser din lyst og dine muligheder for at spille. På et live casino på nettet er der således ikke noget behov for at klæde sig på til en aften i byen, finde en parkeringsplads eller betale offentlig transport for at bevæge sig ind i de hellige spillehaller. Det er derimod helt lige så enkelt som en spilleautomat. Man trykker bare på knappen og så er man i gang.

De mange udgave af live casino tilbyder således en attraktiv fleksibilitet i forhold til tid og sted og ikke mindst muligheden for at være i fred og i trygge rammer, mens du spiller.

Du har bedre kontrol med dit spil på et live casino

Sidst men ikke mindst har live casino den store fordel, at du netop fordi du befinder dig i eget hjem, har en anden kontrol over dit spil end ellers. Står man først ude i virkeligheden blandt andre spil-entusiaster kan det godt være svært at stoppe igen og ikke lade sig rive med af stemningen og de kolde drinks.

Det er noget nemmere at lukke computeren i, når nok er nok og komme i gang med andre gøremål, når man befinder sig hjemme i sin lejlighed med virkeligheden lige rundt om sig.

Desuden har mange online spil herunder live casino flere forskellige funktioner som gør det muligt at sætte begrænsninger af forskellig art på sine spil. Det betyder, at man på forhånd kan forhindre sig selv i at gå for langt. Man sætter bare en grænse for, hvor meget man må satse og hvor længe man må spille ad gangen. Denne form for selvjustits er svær at praktisere på et real live casino. Et live casino er således det tætteste man kommer på den ægte vare, men hvor man samtidig har et andet hold i virkeligheden. For mange er live casino online dog efterhånden den ægte vare og den virkelige casino oplevelse, sådan som den altid burde være.