Spilleautomater på arbejdspladsen skal hive Danmark op af ranglisten.

SATIRE: Spilleautomater på arbejdspladsen skal hive Danmark op af ranglisten. Dansk Erhverv jubler

Spilleautomater på arbejdspladsen

Spilleautomater på arbejdspladsen: Siden Løkkes blå regering vandt i 2015, har det evigt løsende ord ”vækst”, floreret over det hele. Vi skal have vækst i det danske erhvervsliv, imens vi på ny må skære i det offentlige. Mange tiltag har siden måtte se sig utilstrækkelige, og derfor har regeringen i denne uge præsenteret den seneste pakke, der skal hive Danmark frem i den globaliserede verden. Den har fået navnet Casinopakken, og dansk erhvervsliv jubler allerede. Kort og godt handler det om at få en masse spillemaskiner og spilleautomater installeret på de danske arbejdspladser, med henblik på at aktivere medarbejderne og skabe et mere intenst og farverigt miljø. Udviklingsminister Ulla Tørnæs MF, udtaler; ”Casino på arbejdspladsen vil bidrage til så meget mere end blot sorte tal på bundlinjen. Det vil skabe engagement, konkurrencedygtighed, udvikling osv. Alt sammen vil det bidrage positiv til vores velfærd, da folk vil få flere penge mellem hænderne. Man kan godt høre, jeg spiller end del selv ”.

TDC var de første, der tog affære

Ingeniøren fik som de første fat i TDC’s HR Chef Pelle Alenegaard, der mildest talt var mere end begejstret for regeringens seneste vækstudspil. ”Vi installerede de 100 spillemaskiner i kælderen i sidste uge, og vi har aldrig før oplevet så stor en medarbejdertilslutning nogensinde. Folk vil hellere spille på spillemaskiner end de vil ryge ude i gården. Det er et glimrende sundhedstegn! Selv frokosten er blevet skåret ned på, fordi spilleautomaterne er så populære. Det er alle tiders”, udtaler TDC’s Pelle Alenegaard, imens han fortsætter: “Lige pt. arbejder vi på at få alle medarbejderne oprettet på forskellige online casinoer for at effektivisere spilleriet yderligere”.

Hvor mange timer det bliver til dagligt for de lykkelige medarbejdere, er endnu ikke blevet offentliggjort, men der spekuleres i, om det foregår i den såkaldte “frihed under ansvar” metode. Ingeniøren fik lov til at interviewe en af de heldige medarbejdere, Kalle Persson, der har været ansat som Account Manager hos TDC i over 20 år.

Hvordan har du og dine kollegaer taget imod de nye spilleautomater?

Der er ikke så meget at sige til det, andet et det er super kanon fedt. Vi er voldsomt begejstrede alle sammen, og vi glæder os som små børn til at møde på arbejde hver dag. Hvor tit ser man lige det på det danske arbejdsmarked?

Føler I, at det kan gå ud over jeres almindelige arbejdsopgaver? 

Helt klart. Det er jo lidt af en glidebane med spilleautomater på arbejdspladsen, men det påvirker stemingen på gangene i så høj grad, at det nok skal kunne betale sig i den sidste ende. Og så er det faktisk ikke løgn, når jeg siger, at det er cheferne, der sidder og spiller allermest. Det gør bare, at vi kommer tættere på dem, og de på os. De er jo også bare almindelige mennesker, hvilket man godt kan glemme nogle gange!

I er alle gået ned i løn efter dette tiltag. Hvordan har I det med det?

Ork. Det vinder man hurtigt hjem igen!

Spilleautomater på arbejdspladsen

Det bliver spændende at følge fremover, hvor mange virksomheder der vil tage del i regeringens udspil. Det skønnes at være op mod 60 % af de danske erhvervsdrivende, der vil have implementeret en spillehal på arbejdspladsen inden udgangen af 2017.