Casinohygge ønsker alle godt nytår!

Casinohygges nytårstale

Casinohygge ønsker alle vores læsere et godt og lykkebringende nytår! Det nye år står for døren, og i denne anledning ønsker vi kigge tilbage på det forgangne år, og at kigge ind i krystalkuglen og se hvad det nye år vil bringe. Vi er rigtig glade for at så mange har støttet op om vores projekt, og er stolte af hvad vi har formået at skabe i løbet af det forgangne år!

2018

 

Når man kigger tilbage på året der er gået, kan det hele føles en smule diffust. Oplevelser og detaljer blander sig sammen i erindringen, og man kan ofte have svært ved at se det store billede. Har det forgangne år været positivt eller negativt? Har vi nået det vi ville? Og hvad kan vi gøre anderledes i året der kommer?

Netop fordi at tidens tand har det med at sløre fakta og detaljer, bør nytår være en tid til refleksion og søgen indad. Det er vigtigt, at vi midt i alt festen og fyrværkeriet giver os tid til at kigge på hvad der egentligt er sket med os, og hvor vi er på vej hen.

Vores tid her på jorden er lånt. Før vi ser os om, er livet gledet ud af hænderne på os, og vi står fortvivlede tilbage uden at føle at vi har opnået noget. Derfor må vi tage tilværelsen ved hornene, kysse frøerne, og tage de chancer der skal tages. Døden kan komme førend vi aner det!

Et begivenhedsrigt år er til ende

Her på Casinohygge har det forgangne år i sandhed været en bølgegang. Der har været højdepunkter, og der har været lavpunkter, men sikkert er det, at rejsen har været hyggelig og fornøjelig, og at vi kan kigge tilbage på utrolige resultater i mængden af begivenheder.

2017 blev året hvor Casinohygge kom på internettet. Vi startede som et hobbyprojekt med beskedne perspektiver, men hurtigt gik det op for os, at vi havde ramt noget helt unikt. I løbet af meget kort tid formåede vi således at bevæge os op i cyberspace, og at blive Danmarks 8. hyggeligste casino side! Det er noget, som vi er meget stolte af, og vi vil gerne benytte denne lejlighed til at sende en varm tak til alle jer danskere, der har støttet op om os. i har fået os dertil hvor vi er nået i dag. Vi havde ikke kunne gøre det uden jer!

Hygge er blevet ”in”

Vi ser vores flotte resultat som Danmarks 8. Hyggeligste casino side som et bevis på, at hyggen er på vej tilbage i de danske stuer. Danskerne er mildt sagt trætte af den umenneskelige præstationskultur, hvor overklassen udbytter underklassen, og hvor arrogante pop ikoner adviserer guldsmykker, dyre hårprodukter og en åleslank fysik som det eneste i tilværelsen der er værd at stræbe efter.

Det er tid til et opbrud med den vanvittige forbrugskultur, der gør at børn føler sig mindreværdige, og at voksne ikke tager sig tid til at ses med deres familier eller hjælpe ællinger over vejen.

Danskerne vil have hyggen og hjertevarmen tilbage. Der skal være plads til at spise gode kager, grine over hverdagens små trivialiteter, og tage et slag online roulette eller blackjack på nettet. Som den salige John Mogensen synger:

”Om hundrede år er det hele glemt, det hele er jo bare spøg og skæmt…”

En kavalkade af glade minder

Casinohygge har i 2017 støttet op om den gode danske hygge på flere måder. Det er fornøjeligt at tænke tilbage på vores dejlige brevkasse, der har besvaret mange hundrede spørgsmål for videlystne danskere. Ligeledes har vi bragt utallige hyggelige historier fra ind og udland, om alt fra hunde der spiller på spilleautomater, til de smukkeste ukendte billeder af den udødelige entertainer Dirch Passer.

En særlig stor succes har været det kendte og elskede IndogSpil magasin, som har bragt utallige humoristiske indslag om kendte, kongelige og casino. Og så har vores eksperter givet deres besyv med om alt fra børne opdragelse til bonuskoder!

Sidst men ikke mindst har vi bragt hyggelige og informative anmeldelser om mange af de bedste danske casinoer på nettet. Det skal være nemt og sjovt og komme ind og hygge sig med et godt slag spillemaskiner, og det er vi rigtigt glade for at være med til at skabe mulighed for.

At tage det positive med det negative

Midt i alle glæderne, har der dog også været nogle skår. Livet kan jo ikke være lutter lagkage. Man må tage nedturene i tilværelsen med. Uden nedgang, ville der trods alt ikke være noget der hed fremgang!

Og når man sætter et projekt som Casinohygge i vandet, kan det naturligvis ikke undgås, at det skaber noget røre i andedammen. Alligevel har det været chokerende at opleve, hvor destruktive og modbydelige folk kan være, når andre bringer noget nyt og konstruktivt på bordet.

Vi har modtaget både trusler og platte kommentarer i løbet af vores opstartsfase. Faktisk i et sådant omfang, at vi er blevet ned til at lukke for vores aktiviteter på Facebook. Vi har dog formået at styre igennem de oprørte vande, og at bevare roen og hyggen igennem det hele.

I stedet for at se bagtaleriet og truslerne som en negativ oplevelse, håber vi, at det kan være en lektie, der kan tjene til at minde om, hvor vigtigt vi er at vi taler til hinanden. Når man kommenterer på forums og lignende, er det jo faktisk rigtige mennesker der sidder på den anden side af skærmen! Der findes ligeledes mange eksempler på teenagere der har begået selvmord som følge af cyber-mobning.

Det er derfor vigtigt, at vi tager ansvar for vores skrevne ord, og tænker over, hvordan vi selv ville have det, hvis det var os der modtog beskeder med hårde ord og spydige og ubegrundede anmeldelser på diverse forums. Lad os få den gode tone og hyggen tilbage på internettet!

Et farverigt 2018 er i vente!

Alle vores mangfoldige oplevelser fra 2017 har modnet os, og fået os til at kigge frem imod, hvad vi ønsker at 2018 skal bringe. Vi skal være endnu hyggeligere, endnu mere informative, og endnu bedre til at bringe de bedste casinoer ud til danskerne!

1. I 2018 er det #metoo

Vi har flere forskellige målsætninger, vi ønsker at nå for vores side i 2018. Først og fremmest vil Casinohygge støtte helt og holdent op om #metoo kampagnen. Dette sker i lyset af vores egne oplevelser med diskrimination på internettet. Ingen fortjener at blive nedgjort på grund af deres køn, seksualitet, eller interesser! Det vil blive vores afholdte brevkasse ambassadører Xenia og Christine, der kommer til at stå i spidsen for vores #metoo aktiviteter.

2. Til kamp for klimaet

Det andet store ønske for os i 2018 er at gøre Casinohygge endnu mere Co2 neutral. Allerede i 2017 investerede vi målrettet i at kompensere for udledningen af drivhusgasser i forbindelse med driften af vores hjemmeside, og i året der kommer, vil vi intensivere denne indsats med henblik på at gå den verdensomspændende grønne omstilling i møde.

Eksempelvis vil det i 2018 være slut for vores skribenter med at benytte post it blokke af papir i planlægningsfasen til opslag. Teknologien er nu så god, at man sagtens kan benytte digitale post it blokke, og på den måde spare miljøet for meget papir.

Vi befinder os i en kritisk situation rent globalt. Menneskeskabte klimaforandringer truer med at gøre en ende på civilisationen som vi kender den. Mindre og mindre jord bliver landbrugsdygtigt, og vi har i de seneste 50 år udryddet en sjettedel af verdens dyrearter. Meget tyder på, at menneskeligheden ikke har lang tid tilbage på planeten. I hvert fald hvis vi fortsætter i samme gear som nu.

Det er helt givet uoverstigelige udfordringer der venter de kommende generationer. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at undgå det forestående sammenbrud af vores økosystem. Ikke desto mindre ligger værdien ikke altid i målet, men i handlingen og dens intention. Derfor er Casinohygge dedikeret til Co2 neutralitet, og vi opfordrer alle andre internetsider til at følge trop!

3. Meget mere hygge!

Sidst men ikke mindst, skal vi være endnu hyggeligere. Vi vil gøre alt hvad vi kan for at bringe hyggen tilbage til Danskerne, og tror, at vi har potentiale til at nå positionen som Danmarks 7. Hyggeligste casinoside i løbet af 2018. Det vil vi arbejde hårdt og målrettet for!

Krystalkuglen viser…

Der er mange spændende ting i krystal kuglen for 2018, der vil gøre det endnu hyggeligere at være dansker. Blandt andet er det mere end temmeligt sikkert, at den svenske gambling gigant Mr Green efter lang tids tilløb vil slå portene op til det danske marked. Vi glæder os, til de kan byde spillerne velkommen i det grønne gentlemans univers!

Vi har holdt vejret siden tidligt 2017 da det stod klart, at Mr Green var på vej. Festen kommer ingen ende til at tage, når først denne fantastiske gambling side bliver en realitet i vores lille land!

Der sker også mange andre spændende ting i Danmark: Øget liberalisering af spilleloven har blandt andet åbnet op for brevdue betting og odds på hundevæddeløb; to af de allerhyggeligste væddeløbssporter i verden.

Også på bingo markedet sker der store ting. En varieret fauna af gode danske bingosider vil i 2018 kunne byde danskerne velkommen. Og i kan roligt stole på, at Casinohygge vil være først i front til at følge begivenhederne og få det dejlige bingospil ud til danskerne!

Glæd jer til et hyggeligt 2018

Alt i alt tegner 2018 til at blive et af de hyggeligste år nogensinde. Selvom menneskeligheden har mange udfordringer foran sig, og meget truer livet som vi kender det, er der stadigvæk meget at smile af og at leve for. Her på casinohygge har vi i hvert fald ikke mistet modet!

Redaktionen ønsker dig et godt og lykkebringende nytår. Vi håber, at dit 2018 vil blive endnu mere fantastisk end dit 2017. Vi vil varmt invitere dig til at følge med her på siden. Her kommer til at ske en masse ting, og det er helt sikkert, at det kommer til at blive hyggeligt og hjerte varmt!

Rigtigt godt nytår!